Hvad er Malware? Sådan undgår du det, typer og hvordan det virker

Med milliarder af mennesker, der hver dag flokkes om internettet for at socialisere, handle, arbejde og spille, fortsætter kriminelle med at jage ofre, ofte ved hjælp af svindelnumre og ordninger involverende malware.

Men hvad er malware egentlig? Lad os dykke ned i denne berygtede trussel på nettet, udforske de forskellige typer, hvordan de fungerer, og vigtigst af alt, hvordan du kan beskytte dig selv mod den.

Hvad er malware?

Malware (forkortelse for malicious software) er et computerprogram eller en kode, der er designet til at inficere enheder som computere, servere, netværk, tablets og smartphones. 

Hackere og svindlere bruger malware til at udføre forskellige cyberkriminalitetsrelaterede aktiviteter, ofte for at stjålet og udnytte deres måls personlige oplysninger. Der findes mange forskellige typer malware, hvor de mest udbredte er spyware, adware, orme, trojanske heste og den berygtede ransomware.

Selvom hver malwarerypes adfærd og operationer kan variere, deler de alle et fælles formål: at inficere, invadere – og endda deaktivere eller beskadige – de normale funktioner og processer i legitime systemer og applikationer.

Det første store udbrud af en computervirus (i den moderne æra) antages at være ‘Elk Cloner’, et program der begyndte at inficere Apple II-systemer i 1982. 

I de år, der fulgte kort efter, blev der udviklet markant mere skadelig malware, da forfatterne af infektiøs kode begyndte at målrette Microsofts Windows-operativsystem (det mest populære på det tidspunkt). 

Resten er historie, hvor malware har udviklet sig eksponentielt og antaget forskellige former. I dag bliver malware brugt som et våben af professionelle svindlere, hackere og organiserede grupper til at iværksætte sofistikerede angreb med mål, der spænder fra almindelige privatbrugere til store virksomheder.

Hvorfor bruger hackere malware?

Cyberkriminelle bruger malware, fordi det er yderst effektivt til at inficere og forstyrre computere og systemer. Vellykkede infektioner kan føre til ændring og kapring af computerfunktioner, overvågning af brugeraktivitet (for at stjålet adgangskoder m.m.) samt tyveri, kryptering og sletning af kritiske data.

Selvom de fleste af de malware-angreb, der skaber overskrifter verden over, som regel er økonomisk motiverede (og involverer afpresning eller løsepenge i form af almindelig valuta og kryptovaluta), kan cyberkriminelle også vælge deres ofre af en række andre årsager.

For eksempel kan en hackergruppe bruge malware (mod en organisation, en virksomhed eller en statslig myndighed osv.) til at sabotere deres forretning og drift, forstyrre et lands infrastruktur, fremsætte et politisk budskab eller blot for at vise deres hackingevner frem og dermed vinde anseelse i dark web-kredse.

Kan smartphones blive inficeret med malware?

Selvom nogle smartphones måske har bedre indbyggede beskyttelsesforanstaltninger mod ondsindet software end andre, er virkeligheden den, at ALLE enheder – herunder computere, tablets og mobiltelefoner – kan være sårbare over for malware-infektioner.

Smartphones, som er modtagelige over for en række sofistikerede, stadigt udviklende cybertrusler, er stærkt målrettet af hackere og svindlere af én åbenlys grund: der er milliarder af mennesker, der bruger dem på daglig basis!

Smartphones er trods alt kraftfulde computere i lommestørrelse, der kan køre apps (til at udføre datakritiske opgaver) som sociale medier, e-mail, beskeder, nethandel og netbank.

Alene disse eksempler kan indeholde en lang række følsomme personoplysninger, som alle er meget eftertragtede af cyberkriminelle, der håber at kunne udnytte dem ved at udvikle og gennemføre en lang række malware-baserede svindelforsøg.

Typer af malware

Der findes forskellige former for malware, der kan trænge ind på dine enheder og forårsage stor skade, hvoraf nogle er udviklet til at installere sig selv i al hemmelighed og køre ubemærket i baggrunden. Her er de mest almindelige typer malware:

• Adware: Designet til at oversvømme din skærm med uønskede reklamer som bannere og pop-ups installeres adware ofte på bedragerisk vis ved at udgive sig for at være legitim software eller ved at snylte på betroede apps
• Spyware: Denne malware indsamler i dølgsmål oplysninger om en brugers enhedsaktivitet (adgangskoder, finansielle oplysninger, browserhistorik osv.) og sender dem derefter til angriberen
• Keylogger: Denne variant gør præcis, hvad navnet antyder: Den registrerer i al hemmelighed brugerens tastetryk (deres tastaturaktivitet) for at indsamle og stjæle følsomme data, herunder loginoplysninger og økonomiske oplysninger
• Virus: Når en bruger uforvarende aktiverer et virus, formerer det sig ved at ændre og indsætte ondsindet kode i andre programmer, dokumenter og filer på systemet, hvilket kan føre til beskadigelse og tyveri af data
• Orm: I modsætning til vira (ovenfor), som kræver menneskelig indgriben, formerer en orm sig selv ved at udnytte sikkerheds- og softwaresårbarheder med det formål hurtigt at sprede sig til andre computere og netværk
• Trojan: En af de mest berygtede former for malware, en trojan (opkaldt efter den mytologiske trojanske hest), maskerer sig som legitim software for at få adgang til systemet; Når trojanere først er installeret, kan de udføre ulovlige aktiviteter såsom at stjæle følsomme data, skabe bagdøre for hackere og installere yderligere malware (som f.eks. CryptoJacking, der udnytter en enheds strømressourcer til at mine kryptovaluta).
• Ransomware: Den berygtede ransomware optræder ofte i overskrifterne om cybersikkerhed, da den kan og har ramt mange af verdens store industrigiganter; ransomware krypterer vigtige filer og/eller blokerer enheder fuldstændigt, hvorefter angriberne tilbyder ofrene dekrypteringsnøgler mod betaling af løsepenge
• Sårbarhed: Dette er ondsindede koder/programmer, der udnytter sikkerhedshuller i software og hardware for at få adgang til systemer, installere malware (som f.eks. ransomware og spyware) og udføre andre skadelige handlinger; hackere forsøger konstant at iværksætte ‘zero-day-angreb’, der er rettet mod softwarefejl, som endnu ikke er blevet rettet
• Rootkit: Denne type malware giver angribere administratorrettigheder og uautoriseret adgang til et inficeret system og kan aktivt skjule sin tilstedeværelse og sine aktiviteter for legitime programmer og operativsystemer, hvilket gør det utroligt svært for brugerne at opdage den uden avancerede cybersikkerhedsscanninger

Hvordan får man malware?

Da hackere ikke sætter skilte op ved deres fælder, er det afgørende at investere i et pålideligt cybersikkerhedsværktøj (til alle dine enheder) og at være opmærksom på cybersikkerheden, hver gang du bruger internettet.

Brugere kan styrke deres beskyttelse ved at kende de mest almindelige metoder, som cyberkriminelle bruger til at sprede malware, herunder:

• Phishing-svindel: Phishing dækker over ondsindede beskeder, såsom e-mails, sms’er og chats på sociale medier, der typisk indebærer, at svindlere udgiver sig for at være en anden; svindlere kan vedhæfte filer, der indeholder malware, og/eller linke til falske hjemmesider (se nedenfor), hvor der tilbydes endnu mere skadelige downloads
• Falske hjemmesider: Man ender ofte på sådanne sider via links i phishing-svindel, hvor en falsk hjemmeside efterligner en velrenommeret virksomhed eller organisation for at narre brugerne til at indtaste loginoplysninger og personlige data (som derefter bliver stjålet) eller downloade filer, der indeholder malware. Vær på vagt over for tredjeparts-spilsider, der tilbyder gratis piratkopierede spil, mods og andet indhold, da disse downloads også kan indeholde ondsindet kode
• Hackede hjemmesider: Din enhed kan blive inficeret, hvis du blot er så uheldig at besøge en legitim hjemmeside, der er blevet hacket; den kan indeholde skadelig software, som ved en fejl eller automatisk kan blive downloadet til din enhed
• Uautoriserede apps: Når det drejer sig om at downloade apps, er det ofte en god idé at undgå at bruge tredjeparts-appbutikker; vær dog opmærksom på, at tvivlsomme apps er kendt for at snige sig ind i officielle butikker (som f.eks. Android Play Store), så gå ikke ud fra, at sikkerheden nogensinde er garanteret; læs anmeldelser, undersøg sagen, vær på vagt over for mistænkelige aktiviteter eller anmodninger om tilladelser, og lyt til din mavefornemmelse

Tegn på, at din computer muligvis er inficeret med malware

Selvom brugen af smartphones og tablets er steget kraftigt i den seneste tid, er det vigtigt, at vi ikke glemmer vores stationære computere, når det gælder deres tilstand og sårbarhed over for malware. 

Husk, at ingen applikation eller operativsystem er immun over for angreb (herunder Windows, Linux og Mac), så vær altid på vagt over for disse almindelige tegn på computermalware:

• Computeren er langsommere: Malware er afhængig af dit systems strømressourcer til at udføre sine skumle opgaver, så vær opmærksom på usædvanlig treghed og høj (maksimeret) blæserstøj, når du kører applikationer, både online og offline
• Systemnedbrud: Selvom en frossen skærm eller et systemnedbrud (Blue Screen of Death) kan forekomme af ikke-ondsindede årsager, bør disse typer af fatale fejlrelaterede hændelser ikke ignoreres – især hvis de opstår hyppigt
• Reduceret diskplads: Et mystisk tab af diskplads – hvad enten det sker gradvist eller hurtigt – bør betragtes som yderst mistænksomt, da potentiel malware kan indeholde opsvulmede filer, reproducere sig selv og downloade yderligere trusler
• Spam-reklamer på skærmen: Uanset om det er på din computer eller mens du surfer, er en pludselig eksplosion af pop-up-reklame et sikkert tegn på, at malware (sandsynligvis adware) har inficeret din maskine; interager ikke med pop-ups, og kør en fuld scanning for at fjerne eventuelle lumske trusler ved hjælp af en betroet antivirus-suite som f.eks. Prisbelønnet TotalAV
• Stigning i internetaktivitet: Hvis du bemærker en bizar stigning i internetaktivitet – selv når din computer er inaktiv – kan dette tyde på tilstedeværelsen af malware; trojanere kan for eksempel kommunikere med hackernes fjernservere for at udføre forskellige ondsindede handlinger, såsom at downloade yderligere malware og udføre DDoS-angreb
• Antivirus holder op med at virke: Hvis antivirussoftware (eller andre cybersikkerhedsrelaterede værktøjer) holder op med at virke og ikke kan genaktiveres for at beskytte dit system, kan dit antivirus være blevet deaktiveret/beskadiget af malware
• Ændringer af browserindstillinger: Hvis du bemærker uautoriserede ændringer i browserindstillingerne, såsom nye værktøjslinjer, tilføjelsesprogrammer/udvidelser eller en anden startside/søgemaskine, kan din enhed være inficeret med en browserkaprer; kør en fuld antivirus-scanning, fjern eventuelle tvivlsomme udvidelser, nulstil dine browserindstillinger, og aktiver til sidst dine pålidelige udvidelser igen
• Låst ude af computeren: Hvis du har mistet adgangen til dine filer eller dit system fuldstændigt, står du muligvis over for et ransomware-angreb; det vil du vide er tilfældet, hvis du finder en løsesumskrivelse, der beder om penge i ombytning til en dekrypteringsnøgle til at låse dine filer op (hackere efterlader normalt denne på offerets skrivebord)

Tegn på, at din smartphone eller tablet kan have malware

Ligesom deres modstykker på stationære computere er vores smartenheder også modtagelige for cybertrusler. Af den grund er det bydende nødvendigt, at brugerne er meget opmærksomme på enhver mærkelig aktivitet, der kan være symptom på en malwareinfektion.

Husk, at ingen app eller noget operativsystem er immun over for angreb (herunder Android og endda Apples iOS), så vær opmærksom på disse almindelige tegn på malware:

• Ukendte apps: Hvis du opdager apps, som du ikke kan huske at have downloadet, eller ser en app, der opfører sig mærkeligt, bør du være på vagt, da selv apps, der tilsyneladende er pålidelige (herunder dem, der findes på officielle platforme som Android Play Store), potentielt kan skjule malware
• Spam-reklamer på skærmen: Ligesom computere kan smartenheder også rammes af skadelige adware-infektioner, som genererer pådringerende, irriterende pop op-reklamer, der fører til tvivlsomme websteder; ignorer dem og gør det til en prioritet at fjerne the malware ved hjælp af et velrenommeret antivirusprogram
• Kontakter modtager svindel-e-mails: Hvis dine kontakter modtager mærkelige e-mails eller beskeder fra ‘dig’, der indeholder tvivlsomme anmodninger, vedhæftede filer eller links osv., kan det være, at en hacker bruger dine konti til at udbrede svindel, hvor vedkommende udgiver sig for at være dig. Du bør derfor scanne for og fjerne eventuel skjult malware (der muligvis har opsnappet dine loginoplysninger), ændre adgangskoder til de berørte konti og underrette dine kontakter om det formodede sikkerhedsbrud.
• Uautoriseret internetforbindelse: Hvis din smartphone eller tablet på mystisk vis opretter forbindelse til Wi-Fi eller mobildata (uden brugerens godkendelse), kan dette være et tegn på, at malware forsøger at åbne kanaler til at inficere netværket
• Dataforbrug/stigning i regningen: En uventet stigning i dataforbruget – og måske også i din månedlige telefonregning – kan skyldes, at malware i al hemmelighed udfører ondsindede handlinger, såsom at overføre stjålne data, downloade yderligere malware og foretage opkald til eller sende sms’er til numre med forhøjede takster
• Overophedet enhed/batteri, der tømmes hurtigt: Du bør aldrig ignorere en overophedet enhed eller et batteri, der tømmes hurtigt, især hvis temperaturen ikke falder, når enheden er i hviletilstand; malware som trojanske heste, der bruger internetdata til at kommunikere med hackernes fjernservere, kan presse din processor og dit hukommelseskapacitet til det yderste og endda medføre, at batteriets ydeevne forringes

Hvordan fjerner man malware?

Har du bemærket tegn på en malware-infektion på din enhed? Selv hvis det blot er en fornemmelse af, at noget måske er galt, skal du ikke spilde tiden med at undersøge det – for dine vigtige filer, konti og personlige oplysninger kan være i fare.

Her er nogle vigtige trin, du skal følge for at identificere og fjerne eventuelle skjulte trusler på din enhed:

• Brug antivirusværktøjer: I dag bør alle beskytte deres forskellige internetforbundne enheder med cybersikkerhedssoftware; hvis du ikke allerede har gjort det, skal du downloade og installere en antivirus-app, f.eks. den prisvindende TotalAV, som findes til Windows, Mac, Android og iOS
• Scan og fjern trusler: Kør derefter en fuld systemscanning for at identificere, sætte i karantæne og fjerne potentiel malware; TotalAV anvender avanceret cloud-scanningsteknologi til at afsløre og fjerne zero-day-trusler og mistænkelige filer, herunder trojanske heste, spyware og ransomware
• Skift adgangskoder: Når din enhed er fri for trusler, bør du tjekke dine onlinekonti for mistænkelig aktivitet og også ændre dine adgangskoder (da den snagende malware muligvis allerede har opfanget nogle loginoplysninger, inden den blev fjernet); gør dette for alle konti, herunder e-mail, netbank, netbutikker og sociale medier, og overvej kraftigt at aktivere MFA (multifaktorautentificering)

Sådan beskytter du dine enheder mod malware

Da der hver dag spredes utallige former for online-svindel og malware, er antivirusbeskyttelse og personlig årvågenhed blevet afgørende aspekter af cybersikkerheden. 

Og med en forebyggelsesorienteret tilgang for øje vil vi nu underskrive de bedste måder at beskytte dine enheder og følsomme data på:

• Undgå phishing-e-mails: En af de mest almindelige måder, hvorpå man bliver inficeret med malware, er via phishing-svindel, så vær forsigtig med mistænkelige e-mails (samt sms’er og indlæg på sociale medier), der foregiver at komme fra personer eller virksomheder, du stoler på; Inden du downloader vedhæftede filer, skal du være opmærksom på advarselssignaler som generiske hilsener, mærkelige afsenderadresser, stavefejl og vildledende links til falske hjemmesider (ved at holde musemarkøren over dem for at afsløre den egentlige destination).
• Pas på falske hjemmesider: Vær på vagt over for falske hjemmesider, der udgiver sig for at være legitime virksomheder såsom detailhandlere, sociale medier og netbanker, især hvis du er kommet dertil via et link (se ovenfor); avancerede cybersikkerhedsværktøjer som Total WebShield kan opdage og blokere falske hjemmesider og dermed hjælpe dig med at undgå falske login-sider, downloads med malware og andet ondsindet indhold
• Undgå tvivlsomme downloads: Det kan aldrig betale sig at downloade gratis versioner af software (herunder apps, spil og tilføjelsesprogrammer) fra tredjepartswebsteder eller mistænkelige hjemmesider, da de kan indeholde malware; desuden er det generelt bedst at undgå pop-up-reklamer, især dem, der tilbyder tilbud, der virker for gode til at være sande, og som fører til hjemmesider med mærkelige domæner og mistænkeligt indhold
• Brug officielle app-butikker: Direkte forbundet hermed er det derfor i sagens natur sikrere at downloade software og spil osv. fra pålidelige the websteder/platforme som de officielle Android-, Apple- og Microsoft-appbutikker; læs altid anmodninger om anmeldelser og tilladelser (selv når du bruger officielle butikker, da tvivlsomme apps nogle timer kan snige sig ind)
• Brug stærke adgangskoder: Beskyt dine onlinekonti med stærke, unikke og ikke-gentagne adgangskoder; brug MFA (multifaktor-autentificering), hvor det er muligt, og overvej at bruge et adgangskodehåndteringseværktøj som Samlet adgangskode, som sikkert kan oprette og gemme stærke adgangskoder for dig, hvilket gør ‘hukommelsestab ved login’ til en frustration fra fortiden
• Hold softwaren opdateret: Undlad ikke at holde dine enheders software (herunder operativsystemer, browsere, apps og plugins) opdateret, da de nyeste sikkerhedsopdateringer tilbyder øget beskyttelse mod nye sårbarheder; overvej desuden – eftersom ’flere apps (rent teknisk) lig med større sårbarhed‘ – at slette dem, du ikke længere bruger
• Sikkerhedskopier dine data regelmæssigt: Uanset om du foretrækker skyen eller lokale lagringsmuligheder som eksterne harddiske, skal du sørge for at tage regelmæssige sikkerhedskopier af dine data (for at undgå at miste dem til nådesløse trusler som ransomware)
• Brug antivirusværktøjer: Selvom årvågenheid er afgørende, er der altid en risiko for menneskelige fejltagelser, når det gælder om at opdage bedrageriske trusler som phishing-svindel; pålidelige cybersikkerhedsapps, som f.eks. Prisbelønnet TotalAV, er ofte din første forsvarslinje, som scanner dit system og nye downloads i realtid for de allerneysteste malware- og zero-day-trusler, herunder trojanere og spyware